
Historien om ID4U begyndte den 1. januar 2006 i Hammershøj, hvor fundamentet blev lagt med passion for frisørfaget, personlig service og ønsket om at skabe en oplevelse, kunderne havde lyst til at vende tilbage til.
Gennem årene voksede virksomheden fra en lokal salon til flere markante placeringer rundt om i Danmark, blandt andet i Bruun’s Galleri i Aarhus, Sct. Mathias Centret i Viborg, Bryggen i Vejle samt lokationer i København. Undervejs blev navnet ID4U synonymt med kvalitet, faglighed og nærvær.
Bag historien står frisørmester Freddy Jørgen Nielsen og Thomas Peter Wad Hauberg. Freddy har gennem hele rejsen været den faglige drivkraft med fokus på håndværket, kunden og den personlige oplevelse. Thomas har bidraget med mange års erfaring inden for service, ledelse og kvalitetsudvikling fra blandt andet luftfart, transport og detailhandel.
I dag er fokus samlet i Bjerringbro, hvor erfaringen fra to årtiers udvikling møder den samme passion, som det hele begyndte med. Her handler det ikke om at være størst – men om at være blandt de bedste til det, vi gør.
Hos ID4U tror vi på ærlig rådgivning, høj faglighed og behandlinger, der passer til den enkelte kunde. Vi tager os tid, lytter og skaber resultater, der holder.
Velkommen til ID4U Bjerringbro – bygget på erfaring, kvalitet og mennesker siden 2006..